Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Indskoling - Uglen

Undervisningen i indskolingen
Undervisningen i indskolingen tilrettelægges med en forståelse af, at eleverne har forskellige måder at lære på. Hvordan elever lærer bedst, afhænger ofte af situation, arbejdsform og stoffets sværhedsgrad. Derfor arbejdes der målrettet på, at undervisningsformerne varierer og er tilrettelagt med udgangspunkt i de forskellige læringsstile = de auditive (høre), visuelle (se), taktile (røre/føle) og kinæstetiske (kropslige/motoriske) sanser.
Målet er, at børnenes forskellige læringsstile tilgodeses i en helhedsorienteret undervisning, hvor undervisningens metoder både kan være almindelig (traditionel) undervisning, samt i lige så høj grad indeholder mere kropslige og sansestimulerende måder at lære på (værkstedsundervisning).

Samarbejde mellem skole, SFO og hjem
Et godt samarbejde mellem skolen, SFO og forældrene er afgørende for, om barnet udvikler sig og trives godt.
Hvert år i januar måned holdes et informationsmøde for forældre til kommende skolebørn.
Kort efter skolestart afholdes endvidere et forældremøde for alle forældrene i indskolingen, hvor nye forældre bydes velkommen i huset, og hvor lærere og pædagoger fortæller lidt om den daglige struktur i skolen og SFO mv.
Som udgangspunkt holdes én skole/hjem samtale om året, men er der behov for flere møder i løbet af skoleåret, holdes der selvfølgelig altid det.

Læs evt. mere om indskolingen og tidlig SFO-start i folderen

 

 

Dokumenter

Folder om indskolingen og tidlig SFO-start

Shape Created with Sketch.