Autismesyn:
Vores autismesyn er ikke anderledes end vores syn på øvrige børn.
Børn gør det bedste de kan.
Børn er mere ens end de er forskellige.
Det er de professionelle der kan gøre noget andet.
De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig.
Ross W Green.
Målgruppe:
Eleverne i vores tilbud har en autismediagnose eller funktionsnedsættelse af samme karakter, som det ses ved autisme (udfordringer med socialt samspil, kommunikation, ufleksible adfærdsmønstre). Eleverne visiteres gennem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Faaborg-Midtfyn Kommune.
Behov for særlig indsats:
Det ses tydeligt for visse profiler, at de udtrættes af enten sensoriske- eller andre miljøindtryk. Behovet for restitution er større, og muligheden for at restituere er mere begrænset og kræver særlige indsatser hos elever med ASF. Et skærmet tilbud vil derfor være en mulighed for de elever, der visiteres til autismetilbuddet.
Hvert barn får udarbejdet en individuel indsatsplan, hvori det i samråd med forældrene besluttes, hvordan tilbuddet udformes bedst muligt. Nogle elever vil have stor gavn af en tæt tilknytning til almenklasserne, mens andre vil have bedre gavn af et skærmet miljø. Vi tilgodeser begge dele, efter behov.
Metodevalg og tilgange:
I autismesporet har vi i tilgangen til børnene valgt at benytte os af forskellige metoder, der tilpasses det enkelte barns behov.
Blandt disse metoder arbejder vi med
TEACCH: En metode, der fokuserer på struktur og visuel støtte for at gøre hverdagen mere forudsigelig.
KRAP :En tilgang, der arbejder med relationer og nærhver i undervisningen.
Low Arousel: En metode, der sigter mod at mindske konfliktniveauet og skaber ro.
Visualisering og konkretisering: Strategier, der hjælper med kommunikation og forståelse.
Social Stories: En metode til at hjælpe børn med at forstå sociale situationer.
Tilgange og metode vil også blive drøftet med forældrene i udarbejdelsen af indsatsplanen. Indsatsplanen opdateres løbende og laves ud fra barnets medfulgte papir, forældrenes udtalelser og ønsker samt observationer af barnet og dets samspil med miljøet.
Fællesskabende Læringsmiljøer:
Ved at arbejde med at skabe balance mellem tilpasning af adfærd og miljø stræbes der efter, at barnets tilpasningsgrad øges, og at barnet oplever at være en del af det store fællesskab og lykkes som samfundsborger på de præmisser, barnet kræver, og på trods af den gennemgribende udviklingsforstyrrelse og dertilhørende funktionsnedsættelser.
Kompetencer og videreudvikling:
Personalet kompetenceudvikles løbende, dette ud fra de behov der ses aktuelle at videreudvikle.